Добавил:
Upload Опубликованный материал нарушает ваши авторские права? Сообщите нам.
Вуз: Предмет: Файл:
Christiania Kultur 2004.doc
Скачиваний:
0
Добавлен:
01.05.2025
Размер:
200.7 Кб
Скачать

Nemoland – bistro Fællesrum og medborgerfaciliteter

Infocafeen – café og konferencerum

Byens Lys – mødesal, konferencerum, biograf

Operaen

Veteranbilklubben - værksteder

Radiobilklubben – værksteder

Fabrikken 1. sal– kulturværksteder og fællesrum

Grønne Rum – aktivist- og møderum

Badehuset – sauna og badehus

Sundhedshuset – alternativ apotek og behandlingscenter

Nyt Forum – IT faciliteter

Galloperiet – IT faciliteter

Juleløses Jul – kæmpe juleaftensfest for fattige, hjemløse og familieløse i Den grå Hal

Fælles- og møderum + værksteder i de 12 bo-områder

Kulturelle organisationer

Christianias Kulturforening blev dannet i 1996 som en kulturel brobygger mellem på den ene side Christiania og det omgivende samfund og på den anden side Christiania og den store vide verden. Kulturforeningen tager på et uvildigt grundlag nogle af tidens tunge emner op til debat og behandler dem i en kunstnerisk og utraditionel form. Vi tror på, at det positive møde mellem modsætninger skaber fremdrift og blomstring.

Gallopperiet, Stadens Museum for Kunst med Gallopclub

Nemolands Kulturforening

Andet?

Eksempler på større arrangementer

Fire høringer om Hash, hamp og kultur 1997- 2001

Bundmøde – alternativt topmøde for internationale NGO’er, spirituelle folk o.a. - 02

Folkeoptog for Retten til Forskellighed med efterfølgende kulturorgie på hele Christiania med hundreder af bands og andre optrædende, 30. august 03.

International Graffitiudstilling – 03

Folkefest og Åbent hus – kulturarrangementer på hele Christiania med et kig indenfor i boliger og værksteder, 03+04 (checkes).

Half Machine - 200 internationale kunstnere i Grå Hal, 03 +04.

‘Christiania oven Vande’ – udstilling af Christiania-kunst med optræden, dialogmøder m.m. på OVERGADEN, Institut for Samtidskunst - 04

Verdensmesterskabet i Hackysack 04

Internationalt Socialt Forum –04

‘Skynd dig Langsomt - med Christiania’ - Fredsfestival – 04

Verdensmesterskab i Skateboarding – 05

FREMTIDEN

Bud på fremtidens kultur, udviklingsprojekter, undervisning og nye faciliteter :

Christiania skal fortsætte med at vokse indefra og ud på Christianias præmisser, og udbygge sin status som anerkendt forsknings- og udviklingscenter for nyskabende kunst og kultur, grøn byudvikling og bæredygtig livsstil, kunsthåndværk og design.

Det skal være et dejligt, fredeligt og smukt sted at leve, som privatmenneske, og i konstruktiv dialog med besøgende fra hele verden.

Christiania repræsenterer for mange drømmen om et friere liv, hvor man kan trække vejret og udfolde sig på sine egne præmisser. Christiania udmærker sig ved sin mangel på uniform pænhed og har i stedet et sprudlende og møg-hyggeligt nærmiljø i en farverig blanding af værksteder, boliger, kulturhuse, caféer, spisesteder og små forretninger – en model, hvor byplanlæggere og kulturideologer omkring i verden kan hente megen inspiration og nye idéer. Christiania skal vedblive at være et engageret og dynamisk nærsamfund, hvor indbyggerne har et personligt ansvar overfor naboer, huse og bo-områder, og kulturlivet er en skøn og naturlig del af hverdagen i et moderne landsbyfællesskab.

Vi ønsker at Christiania fortsat skal være en inspirationskilde for sin omverden, og at omverdenens fokus vil dreje sig over på nytænkning og udvikling indenfor miljørigtige, kunstneriske, arkitektonisk udfordrende og først og fremmest levende nærmiljøer og boformer. Hvor de humane livsbetingelser for fremtidige generationer vil blive forbedret og at ensomheden, fremmedgørelsen og forureningen i vores ”moderne” byer kan afløses af grønne og smukt udsmykkede bilfri miljøer, hvor kunst og fantasi sætter nye former på vores hjem og brugsgenstande.

Nytænkning kræver, at man skaber rammerne, der kan INSPIRERE til nytænkning, og på Christiania findes der allerede faciliteter og ressourcer, der underbygger nye tiltag og forskning både indenfor kultur, bæredygtig arkitektur og selvforvaltningmodeller. De faciliteter vil vi gerne udbygge på en måde, hvor Christianias unikke erfaringsgrundlag, know how og menneskelige ressourcer kan gives videre til nye generationer, via uddannelsesmuligheder på Christiania, via flere åbne konferencer og iværksættende dialogmøder, via flere STEDER og RUM, hvor der er mulighed for at forske og udvikle indenfor kunst, design og ny teknologi i samspil med et levende nærmiljø.

MIDLER til forskningsprojekter, kulturprojekter, dialogprojekter, uddannelsesfaciliteter, grønne projekter, nybyggeri og vedligeholdelse vil kunne anvendes positivt, idet mange dygtige og kreative kræfter på Christiania vil kunne frigives, hvis der var mere tid, mere plads og albuerum til rådighed – stort set ALT udviklings- og dialogarbejde på Christiania foregår på frivillig basis, dvs. ulønnet, og indenfor en uhyggelig snæver ramme, begrænset af Christianiaområdets størrelse og det totale byggeforbud, der har stoppet den naturlige kreative udvikling af Christiania i mange år.

Christiania, som en sammenhængende ORGANISK bydel, har værdier, der ikke blot skal bevares, men udbygges og implementeres ude omkring i verden og i det nære samfund.

Den stadige mediestorm – og negative omtale i forbindelse med det åbne hashmarked på Christiania – har i meget stort omfang gjort at dele af den danske befolkning – og i særdeleshed de danske politikere – fuldstændig har overset det fantastiske potentiale, der findes i dette lokalområde. Her er et eksempel på et ikke-institutionaliseret og meget demokratisk lokalområde, hvor beboerne er engagerede og har medindflydelse i en grad, der ikke ses andre steder i Danmark.

Hvor børn, unge og gamle er integrerede i et nabofælleskab og hvor kulturlivet blomstrer til glæde for ikke bare beboerne, men for hundrede tusindvis af besøgende hvert år.

pipaluk

FREMTIDSPROJEKTER

(indkomne forslag p.t.)

DIALOG OG UNDERVISNING

Christianias Tegnestue

Nye design og forsøg indenfor for bæredygtigt byggeri, i samarbejde med landets tegnestuer

arkitektstuderende, visionære tænkere og selvbyggere. Forskningscenter for alternativ energiforsyning i samspil med organisk arkitektur.

Globale netværk

Christiania som vært for internationale konferencer og dialogmøder, fx NGO møder, konferencer om bæredygtig global udvikling og udvikling af alternative bysamfund.

Lokale + Internationale kunst- og kultur begivenheder

Større kunst -og kulturbegivenheder i samarbejde med kulturinstitutioner i ind- og udland, seminarer, konferencer, forestillinger, møder, dansefestivals, teaterfestival, filmfestival, installationskunst, klassiske koncerter o.s.v.

Ny Teknologi

forskningscenter for grøn livsstil i symbiose med ny teknologi og bæredygtig energiforsyning, herunder kunst og teknologi forum fx Half Machine.

Kultursaloner og kunstskolerne på Holmen

Samarbejde med kunstskolerne på Holmen om etmultikulturelt debatforum og mødested. Lave base –eller baser, hvor destuderende på arkitektskolen og kunstskolerne i større grad får mulighed til at samarbejde med Christiania og Christianias unge om nyskabende projekter, større teaterforestillinger o. lign., udstillinger, filmpoduktioner og forsøgsbyggeri. F.eks.: Arkitektskoleelever i samarbejde med unge christianitter arbejder i et specielt værestedshus med tegnestuer, værksteder osv. (en egen base a lá 'navernes' Bananhuset - bare større og mere værkstedspræget). De arbejder bl.a. på sammen at udvikle egne ungdomsboliger og andet eksperimentelt byggeri i fantasifulde former og naturlige materialer.

Christianias Kulturforenings sekretariat

Til kulturformidling, hjælp med ansøgninger osv. og TÆNKETANK i bunden af Laden med projektrum, møderum, kontorrum med kulturkartoteker, idébank, arkiver etc., og lager til forskelligt (div. teaterrekvisitter, sætstykker, skilte og andre demogenstande, bannere osv.)

Aktiv kultur

Christiania skal skabe nye tiltag og eksperimentere med at hjælpe de ressourcesvage ind i aktivt kulturarbejde. Blande bevidst de ”svage” og de ”stærke”. Udfylde det kulturelle tomrum med andet end sprut, hash og tv.

Ulands-højskole

Højskole i selvforvaltning og Christianias værdier samt i naturlige samfunds ritualer og blivende værdier – værdier, som oftest er gået tabt i den vestlige verdens moderne hurtige livsrytme.

Udveksling med Christianias samarbejdspartnere i den 3. verden og andre lande – f.eks. de baltiske lande og andre fra den tidligere Sovjetrepublik (samarbejde er allerede så småt i gang).

.Ungdomskollegiet

Christiania skolen for unge med interesse for håndværk, bæredygtig infrastruktur og sociale aspekter.

Соседние файлы в предмете [НЕСОРТИРОВАННОЕ]