-Hvordan udtrykker digtet ”Ved frokosten” danskernes kulturelle identitetsforståelse?

Litteratur er lige som kultur, og er en del deraf. Det vil så sige at litteraturen er anderledes i landene. Hvis vi sammenligner kultur og litteratur, vil de minde en del om hinanden. Kultur er noget som landet har, noget som den er stolt af, og det er det der adskiller et land fra et andet land.

Digt ”Ved frokosten” er fra et digt samlingen "Digte" fra 1906 og skrevet af den danske forfatter Johannes Vilhelm Jensen. Digtet er meget lyrisk, da det fortæller om følelser, stemning og tanker. Sproget er gammeldags og rigt med gamle danske ord og udtryk. Digtet er første persons fortæller og bruger ordet "jeg" tit. Digtet indeholder sammenligninger, hvor forfatteren sammenligner mad med noget og sammenligner sig selv med dyr, ud fra den måde hovedpersonen spiser maden. Digtets realplan er realistisk, da handlingen er sådan. Selvom digtet er fra 1906 kan handlingen i digtet også ske i vores dage. Digtet beskriver danskernes identitet i form af dansk mad. "Nu har jeg det godt" siger digtet, manden er tilfreds og føler sig godt tilpas, efter alt den danske mad han har fået. Digtet viser forfatteres mening om danskere og dansk madkultur. Da han værdsætter maden og giver opmærksomheden til hvert enkelt stykke af maden.

Digtet er opdelt i 4 strofer. Første strofe består af 6 vers, hvor i forfatteren beskriver hvad der er omkring ham, hvor befinder han sig, hvordan er atmosfæren og hvordan han har det. Strofe to består af 7 vers, men hvor den første er lige som en overskrift til strofe. Her begynder den danske identitet at dukke op. Øl er dansk, og uden tvivl er dette "fraaderen" produkt som identificerer dansk kultur. Forfatteren bruger hele 7 vers på at beskrive om øllet. Strofe tre består af 8 vers og igen starter strofen med overskrift. I disse 8 vers beskriver forfatteren grundigt hvad hovedpersonen i digtet spiser, hvordan han gør det og hvilke semantiske skemaer han opstiller imens han spiser dansk frokost. Sidste og fjerde strofe har ingen overskrift, men konkluderer på andre strofer. Strofen består af 8 vers og udtrykker igen dansk identitet, i form af snapsen. Snapsen beskrives som noget højtstillet og vigtigt. Selvom digtets overskrift ikke er "ved dansk frokost", kan man tydeligt se at det er en dansk frokost og hvor meget den betyder. I sidste strofe har vi beviser på at frokosten er dansk. Da forfatteren konkluderer at alt det han beskrev før er kort sagt, Danmark. Med disse tre ord beviser han at dansk identitet er det samme som dansk mad. Digtet er fuldt af tillægsord der beskriver maden og dermed giver læseren en bedre forståelse af hvor dejligt den mad personen spiser. Det er endnu et tegn på hvor vigtigt dansk mad er for danskerne. Ravgule øl, der fråder af kulsyre, fire blomstrede stykker smørrebrød (det er ikke bare fire stykker af smørrebrød, men blomstrende og dermed højtelskende smørrebrød). Snapsen er ikke bare en snaps, men levende diamant. Personen som spiser frokosten tegner semantiske skemaer til alt det han spiser. For eksempel er et smørrebrød med en ungt steg, fører tanken hen til man er en tiger. Vi møder en traditionel dansk frokost, æg og sild, steg, rullepølse, ost, snaps og øl. Det er alt så dansk som det overhovedet kan blive.

Maden som bliver nævnt i digtet er så typisk dansk at den udtrykker dansk identitet og viser en del af dansk madkultur. Rullepølser, æg og sild, steg, ost, snaps og øl, alt sammen er typisk dansk. Dansk mad er her som identitetsmarkør. Dansk identitet er koblet til den mad danskerne spiser. Det er fællesnævnet i artiklerne og digtet. Dansk mad er et bærende element i den danske kulturelle identitetsforståelse. Det at være dansker, er det samme som at spise dansk mad.