-Hvilke problematikker opstår der I cases, som kan belyses af kultur psykologiske og socialpsykologiske teorier.

For at undersøge madens rolle i dansk kultur identitetsforståelse, har jeg kigget på cases i form af artikler og analyseret dem ved hjælp af kultur psykologiske og socialpsykologiske teorier.

Den første artikel er fra Dansk Folkepartis hjemmeside og hedder ” Dansk mad til danske børn”. Udover stærkt argumenteret holdning om at det er forkert at forbyde svinekød i danske vuggestuer og børnehaver, siger artiklen rigtig meget om dansk madkultur. Artiklen forstår ikke hvordan det kan være at danske traditioner for at spise svinekød vejer mindre end muslimernes religiøse ideer. Fokuspunktet i dette skal være at svinekød er en dansk tradition og dermed dansk kultur. Svinekød er det der spises mest af det danske samfund mener artiklen, som endnu engang viser danskernes identitet, hvor svinekødet udgør en del. Svinekød er en vigtig del af den danske kultur siger artiklen direkte.

”At servere hallal i børnehaven er den dovne løsning”. Artiklen har to sider af sagen og kommer med to modsatte holdninger. På den ene side mener artiklen at det er forkert at ændre spisevaner i forholdt til et kulturelt mindretal som muslimerne. Dette betyder så at man dropper dansk kultur, i det man dropper flæskestegen. På den måde bukker man under for anden kultur og glemmer sin. Hvis man ændrer sine spisevaner, så ændrer man på sin identitet. Artiklen kommer blandt andet ind på at glemme dansk kultur, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt siger at man skal beholde danskhed med jul, flæskesteg, frikadeller, og samtidig tage hensyn til andre religioner. Hoved pointen i artiklen er at "maden og den måde, den tilberedes på, er centralt for en kultur identitet". Med den peger artiklen på at svinekød er dansk kultur identitet. Artiklen fortæller om danske kulturelle normer, som blandt andet svinekød til børn. Artiklen nævner flere gange ordet "kultur" og "identitet", og det siger sig selv om hvor vigtigt svinekød er for dansk kultur og identitet. Den anden holdning der kommer til udtryk i artiklen er nemlig at man ændrer ikke på dansk identitet og kultur på den måde. Fordi ændring af slagtemetode betyder ikke at det ikke er dansk mad. På den anden side udtaler artiklen sig dog ikke om svinekød. Artiklen siger at der opstår problemer med kulturmødet på den måde at når to kulturer blandes sammen kan man ikke komme udenom problemerne.

Begge cases er etnocentriske i den grad at de mener at hallal kød er forkert og svinekød er rigtigt. Begge artikler mener at det at integrere sig i det danske samfund er at spise dansk mad. Begge cases udtrykker symbolsk etnicitet i form af svinekød, svinekød bliver et symbol på danskhed. Man kan konkludere at der opstår en række af problemer i de to cases, og de kan belyses med kultur psykologiske og socialpsykologiske teorier. Teorierne viser at problemerne som opstår, peger på madens store rolle i dansk kultur og i det her tilfælde er det svinekød. Her er det minoritetsgruppen der tilpasser sig majoritetens kultur. Det som artikler siger, er at der sker det modsatte, majoritetsgruppen tilpasser sig minoritetsgruppen, og det burde være omvendt. Ud fra artikler kan vi se at der sker konformitet, på den måde at børnehaver som sagde nej til svinekød "bukkede under" for en minoritetsgruppe. Danmark er i en globaliseret verden som er påvirket af andre, og dermed begynder men at opdyrke det der er særlig dansk, her mad i form af flæskesteg. Et begreb man kan forklare det med er kulturel relativisering.