Dansk mad og identitet

Dansk mad og identitet

Indledning

Hvert enkelt af os ved ordet mad tænker på en lækker flæskesteg med brune kartofler, risengrød med kirsebær sovs, dejlig wienersnitzel med flødekartofler og mm. Mad er noget vi mennesker gerne spiser og noget der skal smage godt og gerne se fristende ud. Vi tænker ikke over andre aspekter som maden kommer med. Mad er meget mere end bare et behov og mere end produktion og distribution af fødevarer. Vi glemmer dette aspekt at mad drejer sig også om kultur og identitet. Forskellig mad kommer fra forskellige kulturer og forskelige lande. Maden er kultur som indebærer traditioner, ritualer og dermed er det med til at definere kultur. Maden er et kendt omtalt og debatteret emne i medierne, kunst, litteratur og også i dramaturgi. Det der altid har været interessant er hvor stor rolle spiller traditionel dansk mad i danskernes kulturelle identitetsforståelse. Mad er en del af hvert lands identitet. Lige som i alle andre kulturer indebærer det danske specielle regler og normer for maden. Disse regler og normer opbygger danskernes identitet, og har en stor betydning for forståelsen af mad og madvalg i kulturen. Madens værdi på den måde integrerer sig i vores liv og bliver en del af vores identitet. For eksempel er det typisk for dansk mad kultur at spise med kniv og gaffel, spise smørrebrød til frokost og kød med garniture til aftensmad. Når man er en del af den danske kultur påvirke den vores identitet og sociale roller, på den måde at man integrer sig i samfundet hvor normer og værdier allerede er fastsat. Med andre ord har landet en bestemt madkultur som er dens identitet.

Problemformulering

Hvilken rolle spiller traditionel dansk mad i danskernes kulturelle identitetsforståelse?

PROBLEMSTILLINGER

-Hvordan kan man bruge socialpsykologi og kulturpsykologi til at kigge på danskernes identitet?

-Hvilke problematikker opstår der i cases, som kan belyses af kulturpsykologiske og socialpsykologiske teorier?

-Hvordan udtrykker digten ”Ved frokosten” danskernes kulturelle identitetsforståelse?

Metoder

I følgende synopse vil jeg behandle emnet mad i danskernes kulturelle identitetsforståelse. Jeg vil besvare ovenstående spørgsmål ved hjælp af analyse af samlede empiri, nemlig et digt ”Ved frokosten” i faget dansk og to cases i form af artikler ”At servere hallal i børnehaven er den dovne løsning” og ” Dansk mad til danske børn” i faget psykologi. For at begrunde mine teorier vil jeg bruge en række metoder inden for fagene dansk og psykologi.

I faget psykologi, for at besvare problemformulering har jeg analyseret og fortolket cases i en bred forstand. Jeg har primært brugt den hermeneutiske metode. Ifølge den hermeneutiske metode har jeg læst de to cases med en forforståelse, og modtaget en bestemt forståelseshorisont, der har gjort indflydelse på hvordan jeg forstår og fortolker videre og dermed gør det muligt at besvare. Jeg har startet med en forståelse, og derefter læst videre og fået en ny viden som har gjort indflydelse på ny forståelse og fortolkning til besvarelse af problemformulering.

Dansk er et humanistisk fag. Jeg har arbejdet med systematisk tekstforståelse i det her tilfælde med et digt, som jeg har analyseret og fortolket. Med hvert læsning har jeg skabt flere detaljer og præciseret mere på min forforståelse. Analysemetoden som jeg har brugt i faget dansk er ny-kritisk. Da den fokuser på små dele af teksten og kræver gennemlæsning flere gange. Dette gjorde jeg med digtet "Ved frokosten", som gav resultater hver gang ved nærlæsning af teksten.

Delkonklusion

For kort at svare på mine underspørgsmål, kan jeg drage forskellige konklusioner ud fra mit arbejde med teksterne.

-Hvordan kan man bruge socialpsykologi og kulturpsykologi til at kigge på danskernes identitet?

Kulturpsykologi handler om hvordan vi opfatter/ forstår andre kultur. Tit gør vi det når vi skal møde en anden kultur eller når vi kommer til at snakke om det. Det er tit sådan at vi mennesker har forskellige syn på andre kulturer, og vi vurder, opfatter og forstår dem på forskellige måder. Etnocentrisme er et begreb som bruges til at vurder andre kulturer ud fra ens egen, bygger på almenmenneskelige træk. Vurderer ud fra værdier og “målestokke” vi har i forvejen. Her forholder opfattelsen sig kritisk til spørgsmål angående andre kulturer. Opfattelsen vil så være ud fra ens kulturelle opfattelse. Et andet begreb er kulturrelativisme. Det omvendte af etnocentrisme, her er man åben over for andre kulturer. Ud fra den kulturrelativismens opfattelse kan man kun forstå egne præmisser, og vil derfor virke negativt i andre kulturer. Altså det der virker forkert for os i vores kultur, kan virke rigtigt i andres kulturer. Der er forståelse for den anden kultur, og ikke den samme bedømmelse af kulturen som ved etnocentrisme. Dansk kultur er bygget på kulturelativisme. Det danske samfund er meget tålmodigt og forståelig over for andre kulturer. I princippet skal man ikke se på andre kulturer med viden fra vores egen kultur, men omvendt tage udgangspunkt i, hvordan den fremmede kultur selv ser på tingene. Og det er netop det danskernes identitet er, de er åbent over for andre kulturer.

Social psykologi handler om mennesket. Menneskets følelser, tanker og menneskets påvirkning af hverandre og de grupper man er i. Begreber som minoritets grupper og majoritets grupper bruges også i psykologien, og betyder egne grupper og fremmed grupper. Majoritets gruppen i Danmark er danskere og minoriteten er andre folkeslag. Man kan ikke komme uden om assimilation begrebet af Piaget. Det betyder tilpasning til miljøet, dvs. her arbejder man på at lære nye ting. Her er det minoritetsgruppen der tilpasser sig majoritets kulturen. Et endnu vigtigt begreb indenfor socialpsykologi er konformitet. Det betyder at personen for ikke at være udenfor gruppen, begrænser sine egne værdier og normer for gruppen. I en globaliseret verden som er påvirket af andre, opdyrker man i Danmark det der er særligt dansk. Det forklarer begrebet kulturel relativisering.