Delkonklusionen

Det er tydeligt at befolkningen prøver at bekæmpe arbejdsrelateret stress, da det er et meget aktuelt og debaterede emne i vores dage. Fremstillingerne er to gode eksempler på hvordan man videregiver viden omkring dette emne til folk der har brug for det. Fremstillingerne er et eksempel på at vi skal selv hjælpe os. Disse råd er til mennesker der har brug for dem, men at brug rådene er ens eget ansvar. Men kan tildels også afhænge af de forhold man har i privatlivet og på arbejdspladsen.

Diskussion af who rapport

Følgene afsnit er skrevet med henvisning til WHO´s rapport ”Top 10 factors for success in preventive action” ¹⁹

WHO rapport ligger frit på deres side. Rapporten er lige som manual til organisationer. Dette er hjælp til dem som har brug for det. Afsenderen er WHO organisation. WHO er WHO sundhed organisation inden for FN-systemet. Den er ansvarlig for sundhedsproblemer på verdens plan. Såsom sundhedsforskning, normer, standarder, politiske muligheder, indenfor sundhed. Og selvfølge ydelse af sundhedsmæssige støtte til landene. Rapporten er på engelsk, og henvender sig til engelsksproget del af befolkningen. Der WHO er en sundheds organisation, handler rapporten først og fremmest om den sundhedsrisiko som arbejdsrelaterede stress i u-lande bringer. Rapporten indeholder mange af faglige begreber og diskuterer mange af globale problemer. Dette giver mindre muligheder til modtagerne. For eksempel til lavuddannede eller mindreårige kan har det svært at forstår den. Rapporten fremstillede i form af manual med billeder, tabeler, som giver mere overskuelighed til at læse 51 sider og også bedre forståelse for emnet. Der er mest fokus på u-lande, men når man snakker om u-lande kan man ikke omgå i-landene. Manual indeholder konklusion som er tegn på at det er rapport i form af manual. Råd som rapporten kommer med, regnes med at videregives til hoved modtager – organisationer.

Man kan konkludere at hvis så stor organisation som WHO tager emnet – arbejdsrelaterede stress i fokus, det betyder at der er problem indenfor det. Emnet som er ramt i rapport er ikke nyt, men meget alvorligt. Rapporten er lige som manual til organisationer. Dette er hjælp til dem som har brug for det. Der er mindre opmærksomhed på arbejdsrelaterede stress i u-land. Formålet med rapporten derfor øge opmærksomhed om problem som kaldes – arbejdsrelaterede stress. Rapporten fokuser på udviklingslande, men samme problemer opstår i mere udviklede lande. Der er godt nok forskelige arbejdsforhold i udviklingslande end i industrilande, men stress rammer alle uanset status. WHO mener at sundhed er et fælles ansvar, alle skal har lige adgang til nødvendig pleje. Det er det afsenderen vil have os til at forstår. Modtagerne skal kunne ændre situationen, og det kan de hvis de læser rapporten grundigt. Afsenderens hoved opgave at overbevise modtagerne, og det burde være nok med at verdens sundheds organisation WHO opfodrer til opmærksomhed i dette problem.

Diskussion af who organisations anbefalinger

Som rapporten siger arbejdsrelateret stress opstår oftere og oftere. Industrilande har nemmere ved at løse problemet med arbejdsrelateret stress, da de har mere viden og flere ansatte og flere ressourcer. Dette problem opstår i udviklingslande. Fordi hvis medarbejderne får stress vil det fører til negative konsekvenser for sundhed, sikkerhed og det vigtigste for udviklingslandene - trivsel af arbejdstagere og produktivitet og omkostningseffektivitet af de virksomheder, de arbejder for. Derfor påvirker stress ulandene mere end ilandene. Kort sagt udviklingslandene vil ikke være i stand til at eksporterer til industrilande, da det går hårdere ud over deres produktion. Det er ulempe både for industrilande og udviklingslande. Derfor er det vigtigt for arbejdsgiver beskytte deres ansatte. Denne beskyttelse af medarbejderne er den nemme løsning for u-lande. Som tidligere beskrevet, fører stress til forskelige sygdomme, blandt andet hjerte sygdomme. Hjerte sygdomme er en af de hovedsygdomme i u-lande, som tager en stor del af det offentlige sundhedsbudget. Det siger af sig selv, at bare arbejdsgiver er mere opmærksom og beskyttende omkring deres medarbejderer sparer de statens offentlig sundhedsbudget og selvfølgelig redder de ansattes liv. Staten kunne herefter fokusere på andre vigtige ting som u-land mangler. Derfor siger WHO at organisationer og arbejdsgiver skal være mere opmærksomme på medarbejderne og arbejdspladsen for årsagerne til arbejdsrelateret stress sammen med andre sundhedsrisici.

I WHO´s rapport står der 10 faktorer for succes i forebyggende handlinger: man skal først forstår og anerkende et problem. Når problemet i form af stress er anerkendt skal det behandles på lige fod med andre problemer der kunne opstå. Stress skal behandles, der skal handles for at opnår resultater. Det er vigtigt, at de ansatte udfører det arbejde som de er mest interesseret i og som de bedst kender til. De ansatte skal kaldes for eksperter. Dvs. at de er de bedste i det arbejde de udfører. Hvis det er nødvendigt skal ledelsen gøre noget ved ændringerne i arbejdspladsens struktur. Man skal ikke gøre alt på en gang, men tage det trin for trin. Der skal laves en struktur til opgaver, ansvar og tidsplan. Brainstorme om forskelige løsninger der kan opstå ved problemet, lige meget om succes kommer lige nu eller senere. Det er også vigtigt at sikre medarbejdere støtte og omsorg, mens problemet løser sig. Alle disse faktorer giver helt sikkert succes, hvis man følger dem selvfølgelig.

En af pointerne i WHO´s rapport er at man skal tage arbejdsrelaterede stress lige som andre problemer, seriøst og behandle den på lige fod. Gøre noget – er også meget vigtigt aspekt i behandling af arbejdsrelaterede stress, man skal handle for at der skal ske noget. Det gælder både arbejdsgiver og medarbejder. De ansatte skal kaldes for eksperter. Denne faktor indebærer de psykologisk træk som beskrevet i Rosental effekten.²⁰ I dette tilfælde er det meget aktuelt, da ansatte ligesom i forsøget med skolebørn . Hvis man giver dem god feedback vil de klare forventninger som arbejdsgiveren har givet dem. Hvis arbejdsgiveren kalder dem for eksperter vil de handle som eksperter. Det giver både plus til organisation og til dem selv, da de ansatte vil føle sig mere efterspurgte. Det er ledelsens opgave at ændre i organisations struktur, hvis det er nødvendigt. Det kan være på baggrund af de erfaringer u-lande får af i-lane eller andre årsager. I rapporten står der, at der skal være struktur til opgaver, ansvar og tidsplan, der kan diskuteres om det er arbejdsgiveren opgave eller om det medarbejder selv skal lave struktur. I hverfald skal arbejdsgiverens vise eksempel på hvordan man gøre det. Det er vigtigt at arbejdsgiveren er en meget erfaren person, så han ikke får stress af alle de opgaver han får og de ansvar han bærer. Det er nemlig arbejdsgiverens opgave sikre medarbejderenes støtte og omsorg, mener WHO rapport.

I både i og u lande handler det om, at skabe gode arbejdsforhold. På udenlandske arbejdspladser praktiseres der metoder såsom at ansatte udover løn også får abonnement til fitness eller andet wellnes. Nogle af arbejdsgiverne forsøger at give viden og råd om enkle teknikker til at håndtere stress til medarbejderne. ”BBC” arbejdsgiverne har for eksempel udgivet et dyrt hæfte, med forklaringer til deres personale. ²¹Det er 57 -siders brochure om, hvordan man kan reducere mængden af ​stress på arbejdspladsen. Den indeholder masser af andre værdifulde information. For eksempel er der en detaljeret beskrivelse af, hvordan i overhovedet håbløse situationer man kan folde en papirflyver. Hvis dette ikke hjælper til at klarer stress, anbefales de ansatte at lugte til en lavendel og stirre på billedet med alpine landskab. Men anvendelsen af ​​disse foranstaltninger er ikke nok. Der skal gribes mere holistisk problemet. Arbejdsgiveren skal ikke bare hjælpe medarbejderne med at håndterer stress som allerede eksister, men derimod undgår den. Især i de organisationer hvor man ikke kan undgår stress, skal arbejdsgiver være mere opmærksomme. Det er et godt eksempel hvordan landene/arbejdspladser kan lære af hinanden.

WHO påstår at den øgede globalisering kan påvirke arbejdsrelateret stress i fremtiden. Arbejdsrelateret stress i u-landene er tit skyld af bredt spektrum af faktorer uden for arbejdsmiljøet. Det kan være fra kønsbestemte uligheder, fattig økologi, der med forurening, infektionssygdomme, dermed dårlig hygiejne og sanitet, fattige ernæring, dårlige levevilkår, utilstrækkelige transportsystemer og generelt fattigdom. Andre problemer der sker i forbindelse med globalisering, er arbejdsløshed, der under selvstændig beskæftigelse. WHO mener, at det er netop globaliseringen som har ført til en stigende ulighed og faldende prioritering af sociale aspekter i mange dele af verden, mest i u-lande. I teorien, burde globaliseringen skabe flere jobs til ansatte med lavtløn, i u-landene, og dette burde bidrage til statens indkomst. Som staten/land kunne bruge til sundheds-og sociale ydelser, uddannelse, forskning, kultur og andre nationale aktiviteter. Men udviklingslandene står over for den udfordring at finde sig i ændrede arbejdsforhold. Såsom den stigende fragmentering af arbejdsmarkedet, er efterspørgslen efter fleksible kontrakter, øget jobusikkerhed, en høj arbejdstempo, lange og uregelmæssige arbejdstider, mm. Dette skaber ustabilitet og dermed stress. Som beskrevet fra den psykologisk teori kan stress hurtigt opstå af ustabilitet og af forandringer. Ved hjælp af globalisering er der øget antallet af små og mellemstore organisationer, hvoraf mange virker som leverandører til de store organisationer. Derudover har globalisering skabt et betydeligt antal af uofficielle arbejdere i u-landene. WHO´s rapport ser en stor problem i globalisering. Det eneste måde at løse problemer i u-lande, som globalisering har skabt er at finde uddannede arbejdsgiver og medarbejder, som kunne beskytte arbejdskraften. Beskyttelse af sundheds problemer, som kommer af stress, som så afspejles på nationalt plan. For at vende globaliseringen til sin side, skal organisationerne derfor være mere opmærksom med hensyn til arbejdsrelaterede stress og andre sundhedsproblemer.