
- •Abstract
- •Indhold
- •Indledning
- •Hvad er stress?
- •Analyse af case ”På vej ud over kanten”
- •Komparativ analyse af Stress Management Strategies: Ways to Unwind og Overwhelmed by workplace stress? You're not alone.
- •Delkonklusionen
- •Diskussion af who rapport
- •Diskussion af who organisations anbefalinger
- •Delkonklusionen
- •Konklusion
- •Perspektivering
Analyse af case ”På vej ud over kanten”
Den største ulempe og samtidig fordel ved stress er at vores krop reagerer på det. Selvom stress anses for at være meget naturligt og en del af de mekanismer vi er født med. Stress kan ses ved at kroppen giver os forskellige signaler. De er delt op i farver. Fra ”grønne signaler”, som betegnes for akutstress, til ”sorte signaler”, som betegnes for kroniskstress. 12
I casen ”På vej ud over kanten” møder vi Steen Breiner på 38 år, som er redaktionschef på B.T. , han kommer er udsat for konstant arbejdsbyrde, som resulterer i at han bryder sammen. Han er konstant ”på”, hanss mobil er aldrig slukket og hans mail boks er altid åben. Han er gået ned med stress. Gennem længerer tid har der hele tiden været symptomer på stress som han ignorerede og som følge af dette kuliminerede han, og fik et sammenbryd.
”Jeg har egentlig vidst, at jeg var ret presset, men jeg var ikke klar over, hvor slemt det stod til.”
Dette skrev han i en mail til sin chef. Steen arbejder som redaktionschef på BT, og har næsten alene ansvar for alt. Alt afhænger af ham, han den eneste som kan finde ud af opgavene, derfor er der ikke nogen der kan tage over. Dette giver han i casen udtryk for at han er klar over, derfor har han aldrig tænkte på at give op. Da alle arbejds opgaverne afhænger af én person, nmeig Steen, ligger alt ansvaret og belastning på ham. Det har han også selv valgt, da han altid var online, og kan lide at have kontrol med tingene. Steen elsker sit arbejde, og var derfor aldrig i tvivl om han kunne klare det arbejdsbyrde som han selv påtag sig. Han kender ikke rigtig til overtid, privat tid, familie tid, og han sidder altid foran computeren der hjemme. Han kan godt lide udfordringerne, de får ham til at føler at han kan klare dem. Eller sådan opfatter han det selv. Hvis man som Steen i casen overbelaster sin krop konstant, hele tiden er ”på”, ender det en dag med stress anfald. Han oplever at får ros for sit arbejde og han ved godt at arbejdet har brug for ham, derfor føler han et stort ansvar over for sin arbejdsplads. Denne faktor gør at Steen, er i stand til at klare den høje belastning længere. Det der gør at Steen fortsætter med sit arbejde er netop ansvarlighed og den indflydelse han har på arbejde. Steen er isoleret med sit arbejde. Hvilket fører til at han opbruger alle sine ressourcer på netop dette. Som set er det vigtigt at prioriterer, hviket Breiner ikke gør i casen. . Han kan ikke selv se, at han er under konstant belastning, før han får et angstanfald. Kravene til ham var enorme, da han har en højt stilling og noget er arbejdet var det kun ham selv der kunne styrer. Han tænkte kun på at de har brug for ham, men til sidst har de brugt ham. I forhold til Breiner reagerede hans krop med angstanfald.
”Jeg begyndte at svede, og min puls galopperede derudaf. Jeg var 100 procent overbevist om, at nu skulle jeg dø”13
Dette citat viser at han først havde symptomer for kortvarig stress, såsom svede. 14 Dette symptom kan være normal adfærd, som forekommer i pressede/stressede situationer og som forsvinder hurtigt. Breiner nøjedes ikke med ”grønne signaler”, han har fået de sorte oven i købet. Hvilket har resulterede et angst anfald. Denne case viser at det er virkelig usundt at ignorer kroppens signaler, og det er meget vigtigt at finde ud af at gennemskue dem. Breiner har højt stilling, derfor har han mange opgaver som han skal udfører og mange ting han stå for. Når Breiner stod over for en mængde opgaver, var perioden han skulle udfører dem på for lille. I dette tilfælde er det muligt at få angst, frustration og håbløshed. Dog kan underbeskæftigelse forårsage nøjagtig de samme følelser. Men det er ikke Breiners situation, da han selv siger i interview han havde mange arbejds opgaver og altid var ”online”. Det tog Breiner flere måneder at komme på arbejde igen. Dette vil ikke anses for at være normalt, hvis vi ikke livet i moderne samfund. Fordi stress er nemlig beregnet til at vare nogle timer højst to dage. 15Men i nutidens samfund er pres en del af vores hverdag og vi mere eller mindre stressede konstant.