Hvad er stress?

Der findes mange definitioner på hvad stress er. Stress kan forklares på tre forskellige måder, som biologisk fænomen – her er der tale om vores fysiologiske reaktion på situationer som skaber stress. Som psykologisk fænomen - her er der tale om hvordan vi hver især håndterer stress og hvordan vi opfatter den, når den kommer. Og som socialt fænomen – det miljø og de omgivelser som person finder stressende, i dette eksempel er det en tilfældig arbejdsplads. ² Hver især kan forklare stress anderledes end en anden stressede person. En person som har en meget travl dagligdage kan sige at han har stress og en anden person som har meget travlt og oven i har psykiske symptomer kan også sige at han har stress. Derfor findes der ikke endnu klar definition på stress. I takt med at tempoet på vores hverdag i de seneste år er øget, er psykoemotionelt stress i nervesystemet også forhøjet. Hver enkelt af os fosøger at tilpasse sig nutidens samfund og dermed teknologiske fremskridt, information, sociale, politiske og miljømæssige forhold.

Begrebet ”stress” i fysiologi og psykologi blev introduceret i 1915 af Walter Bradford Cannon, i sit værk om den universelle reaktion ”kamp eller flugt”³. Cannon forklarede den fysiologiske side af stress. Han viste med dyreforsøg hvordan deres reaktion var, når de blev udsat for nogle psykiske belastninger. Disse psykiske belastninger kunne opstår i forskelige farlige situationer, for eksempel hvis de blev angrebet af andre dyr. I dette tilfældig er der tale om akut stress. Når der sker noget lige pludseligt udsættes vi for akut stress. Dette sker ved at den sympatiske del af det nervesystem, udskiller adrenalin. Adrenalin gør en skarpere, og som Cannon siger er det en forsvarsmekanisme mod rovdyr, som gjorde os i stand til at flygte fra dem. Der kan også være lignende situationer, hvor akut stress opstår hos mennesker. For eksempel hvis der er et referat som man skal nå at lave til mødet næste dag, udsættes vi for akut stress. Derefter når vi endelig når at lave referatet slapper vi og vores krop af. Det er vigtigt at vi kommer hurtigt over denne situation, fordi ellers kan stress udvikle sig til kronisk stress. I kronisk stress udsætter vi vores krop for et højt pres i lange perioder ad gangen. Igen, er det meget forskeligt hvordan hver enkel håndterer stress og hvor meget pres én person kan klare. Dette afhænger af social støtte eller baggrund af individet. Disse faktorer afgører, størrelsen af din arbejdsbyrde, altså hvor meget pres du kan arbejde under, uden at blive ramt af kronisk stress. Vi har alle sammen et behov for at sove, spise osv. , det er vigtigt at få opfyldt disse behov, for at klare sig og ikke bryde sammen. Stress kan mærkes, hvis man får symptomer som pludselig hjertebanken, svedture og problemer med at huske ting. Man må ikke ignorere disse ting, fordi stressen kan udvikles og ramme endnu hårdere.

I 1936 gav Hans Selye sin forklaring på stress.⁴ Selye tog det tekniske udtryk "stress", som betyder "magt" eller "pres", og brugte det i relation til mennesket. Mere præcist, til almindelige laboratorie rotter, hvilke han lavede forsøg med. Under forsøgende, opdagede Selye patologiske lidelser i deres indre organer. Når Selye åbnede for buret, løbte rotter rundt over hele laboratorietet, de prøvede at flygter fra deres fredsforstyrrer. Det tog ham lang tid før han kunne fange dem og sætte dem tilbage i burret. Ifølge Selye var processen med flugten og fangningen årsag til patologiske forandringer, hvilke tyder på stress. Herefter arbejdede Selye på at skabe stressede situationer til rotterne. Ved ét forsøg påførte han pludselig strøm til burret, hvorefter rotterne hoppede i luften. Ved et andet forsøg svøbte han dem, så de ikke kunne bevæge sig. Rotterne blev også udsat for lange svømmeture eller for høje lyde. Bagefter advarede Selye rotterne før kommende stød, og det reducerede deres stress symptomer. Fordi det meste af tiden rotterne behøvede ikke være bange for elektrisk stød. Efter den række forsøg, undersøgte Selye rotternes indre organer og der kunne han se samme patologiske forandringer. Dette førte Selye til denne konklusion - uanset hvad rotter blev udsat for – viste obduktionen samme patologi. Det typiske stress symptom var mavesår. Således blev stress defineret som "ikke- specifik reaktion i kroppen til en ekstern stimulus. Årsagen til de patologiske ændringer er at det ikke er de eksterne påvirkninger (shock , støj, vand ) , men rottes reaktionen på disse påvirkninger.⁵

Disse ndersøgelser bliver understøttede af Richard S. Lazarus teori. Lazarus er en fremtrædende forsker inden for stress. Han siger at det er muligt, fra et psykologisk synspunkt at betragte stress som en form for interaktion mellem individ og hans omgivelser . Lazarus definerer psykisk stress som et konkret forholdet mellem menneske og miljø, som han betragter som vanskeligt eller overstiger mennsket ressourcer og derved truer dens trivsel.⁶ Det betyder, at det samme event kan være stressende for en person, og slet ikke for en anden. Den ene person har af ukendt grund færre ressourcer til at håndtere stress, end den anden person har. Ressourcer i det her tilfælde er interne og eksterne kræfter og understøttende faktorer, der hjælper os til at klare udfordringer.

Rosenthal effkten er et begreb fra adfærdspsykologi og handler om betydning af forventninger til præstation.⁷ På baggrund af Robert Rosenthal´s teori blev der lavet et forsøg med børns udvikling. Forsøgets mening var at teste niveauet af intelligens hos studerende. Under forsøget, psykologer gav eleverne tests og på baggrund af disse tests, valgte de 10, der efter deres mening var mest intellektuelle. Lærerne blev meget overrasket over psykolognes valg, fordi disse elever ikke viste nogle evner og var slet ikke dygtig nok ifølge lærerne. Men psykologer var sikrer. Hvis elever ikke havde vist nogle tegn på intelektuelitet endnu, ville deres intellektuelle potentiale dukke op i fremtiden. I slutning af skoleåret blev eleverne testet igen, det viste sig at de 10 elever som blev valgt tidligere på året, nu havde det højeste niveau. Lærerene troet simpelthen på de elever som blev valgt af psykologer og kigget på dem fra den anden side og derfor har foretaget en holdningsædring. Det er et godt eksempel på andres forventninger kan påvirke ens præstation. Vi kommer senere til at snakke om hvordan Rosental effekten hænger sammen med arbejdsrelaterede stress.

Yderliger årsager til stress

Stress kan være forårsaget af faktorer relateret til arbejde og aktiviteter eller også enkeltes personlige livsbegivenheder. Den mest udbredte årsag til stress på arbejdspladsen er overbelastning eller omvendt, for lidt arbejdsbyrde. En anden faktor er rolle konflikt. Rolle konflikt opstår, når en arbejdsgiver pålægger den ansatte modstridende krav. For eksempel kan en sælger blive bedt om at reagere med det samme på kundernes ønsker, men når han så prøver at opfylde disse, kommenterer chefen at han bruger for meget tid med kunderne. Rolle konflikt kan også opstå som følge af overtrædelser af princippet om en fælles kommando. For eksempel hvis der er to chefer i organisationen, kan den ene give kommando om at ansatte skal nå arbejdet hurtigst muligt, mens den anden siger, at det er resultatet der tæller. Rolle konflikt kan også opstå som følge af forskelle mellem de standarder og krav der stilles af en arbejdsplads, og de standarter gruppen af ansatte følger. I denne situation kan den enkelte føle stress og angst, fordi han ønsker at blive accepteret af gruppen, på den ene side, og at overholde vejledning og krav på den anden. Den tredje faktor – er u præsitet. Upræsitet kommer med usikkerhed, som opstår når en medarbejder er usikker på, hvad der forventes af ham. I modsætning til rollekonflikt, er kravene ikke her modstridende, men de er undvigende og uklare. Medarbejderen skal have den rigtige idé om forventninger fra ledelsen - hvad medarnejderen skal gøre, hvordan han skal gøre det, og hvordan han vil blive evalueret på det, med andre ord feedback. ⁸Den fjerde faktor - uinteressant arbejde. Personer med interessant job, viser mindre angst, bekymringer og er mindre tilbøjelige til fysiske lidelser i forhold til dem som har et uinteressant arbejde.⁹ Mennesker er forskellige, så hvad der interessant eller kedeligt for en, behøver nødvendigvis ikke være interessant eller kedeligt for den anden.

Andre faktorer der kan frembringe stress er dårlige fysiske forhold, såsom variationer i temperaturen, dårlig belysning eller overdreven støj. Udover de ovenstående faktorer på arbejdspladsen er privatliv en afgørende faktor. Arbejde er et grundlæggende aspekt af de fleste menneskers liv, men alle mennesker har andre ting i livet som er ikke knyttet sammen med arbejdet. Disse ”ting” har i høj grad også mulighed for at blive en potentiel årsag til stress, hvilket kan føre til lav arbejdsydelse. Thomas Holmes og Richard Rahe¹⁰ har udviklet en tabel til måling af stress niveau. (Se bilag 1,2,3,4) Man skal afkrydse de ting der er sket med en i de seneste år. Efter dette regner tabellen automatisk point og man kan her efter læse forklaringer på hjemmesiden.¹¹ Thomas Holmes og Richard Rahe, som har udviklet denne tabell, kom til den konklusion, at de mennesker, der scorede mere end 300 point, næsten har 80% risiko for at opleve overdreven fysiologisk eller psykisk stress . Der skal bemærkes, at de positive begivenheder i livet, såsom forfremmelse eller fødsel, kan forårsage den samme stress som negativ faktorer eller endnu større stress.